Hvert år i kristihimmelfarts ferien har vi vores fælles cykeltur til Harzen. Den foregår normalt som følgende: 

Der er afgang fra Uno-x tankstationen i Padborg kl 730 torsdag morgen. Vi er i Altenau ved kl 1300, hvorefter vi får vores lejligheder. Kl ca 14 kører vi en lille træningstur på 2-3 timer. Aftensmad klares individuelt af hver lejlighed eller flere.

Fredag køres en længere tur, der aftales dernede. Sidste på eftermiddagen kører vi til Goslar og hygger lidt, inden vi spiser fælles. Gerne ved den vanlige græker, der sikkert venter osSmilende ansigt med åben mund og smilende øjneSmilende ansigt med åben mund og smilende øjnemen det ser vi....

Lørdag formiddag cykler vi en tur, inden vi pakker sammen, gør rent og drager nordpå hen på eftermiddagen.

På cykelturene prøver vi at dele op i flere hold, da vi ikke alle er på samme niveau. På hvert hold vil der være en turleder, der har dagen tur klar, så der ikke skal bruges tid på at finde vej.

Der er god tid til fælles hygge, der blandt andet med stor succes bliver brugt i et wellness center.

Vi bor i lejlighedskompleks i Altenau. Lejlighederne er fine 4 personers med bad, te-køkken og et fint opholdsrum. Der er også mulighed for 2 personers lejligheder.