Jeg har dyrket triathlon siden slutningen af 80’erne, dog med indlagt break på ca. 13-14 år pga. børn, men genoptog det hele igen, da det igen var muligt tidsmæssigt.
Jeg dyrker triathlon fordi jeg nyder de 3 discipliner, og den variation der er discipliner imellem + at der altid er plads til forbedringer. Jeg synes stævner er kulminationen på en masse hård træning, men nyder også processen op til, - det lange seje træk træningsmæssigt.
Udover formandskasketten varetager jeg cykeltræningen i klubben
Det bedste ved triathlon er når alt klapper til et stævne + det sociale aspekt triathleterne imellem. Og så det sidste 30 sekunder inden startskuddet, hvor der er total tavshed og adrenalinen banker rundt
Det værste ved triathlon er svømmestarten på de kortere distancer, slagsmålet om positionerne indtil man har fundet sin plads og rytme