STK90Sønderborg  Triathlon Klub 1990 (STK 90) blev dannet i 1990 og er dermed en af  Danmarks ældste triathlon klubber. De første par sæsoner var klubbens  primære formål at skaffe licens til klubbens medlemmer.
Men  det blev hurtigt nødvendigt, at vi som klub kunne tilbyde mere end det -  så i dag er Sønderborg Triathlon Klub en fuldt udbygget klub med gode  træningstilbud i alle tre discipliner.
Klubben har mere end 50 medlemmer, hvor yngste medlem er 18 år og det ældste er over 70 år.
Er Du yngre eller ældre er du naturligvis stadig velkommen.
Især piger kunne vi godt bruge nogle flere af.
Medlemmerne  har vidt forskellige niveauer og ambitioner, lige fra den seriøse  ironman triathlet, til den som bare gerne vil svømme et par gange om  ugen.
Men  uanset ambitioner så er vi alle enige om at prioritere det sociale  aspekt højt i STK 90. Vi har en forventning om at vore medlemmer  deltager aktivt i klubbens aktiviteter. Det vil eksempelvis sige, at man  så vidt muligt deltager i vores fælles træninger (ca. 1 gang pr.  måned). Nogle medlemmer kan af fysiske årsager ikke løbe (korsbåndsskade  eller lign) men så forventer vi at man bakker op som hjælper/tidtager  eller lignende. Det er naturligvis ikke således at man skal deltage til  alle arrangementer & stævner - men omvendt forventer vi heller ikke  at man slet ikke deltager, for vi er ikke en forretning med et  uforpligtende kundeforhold, men en forening med et forpligtende  medlemskab.
Vi  stiller ikke krav til det enkelte medlems træningsindsats. Tværtimod er  det meget vigtigt for Sønderborg Triathlon Klub at vi kan rumme alle  medlemmer. Dog er det således at vi skelner mellem det vi kalder for  vores aktive triatleter og passive triatleter. (for uddybende forklaring  herom kontakt venligst Peter Eberle eller Søren Pomykala fra  bestyrelsen. Men vi opfordre naturligvis til at man minimum et par gange  om året får deltaget i et triathlon stævne.
Klubbens  arrangementer annonceres på klubbens facebook side stk90 og derfor  beder vi alle medlemmer om at tilmelde sig gruppen så i også her kan  følge med i klubbens informationer. Samt den kommunikation der er mellem  de enkelte medlemmer på dette forum.